Vi har valgt at være en privat klinik, fordi vi gerne selv vil være ansvarlige for kvaliteten af vores arbejde.
Vi stiller høje krav til os selv, vores service, behandlingsniveau og vores resultater.
Det betyder også, at du kan stille krav til os.
Har du et problem/mål, så lytter vi og sætter alle vores kompetencer i spil for at hjælpe dig.
Forskel på en privat klinik og en klinik med overenskomst med sygesikringen.
Vi får dagligt spørgsmål om, hvorfor man ikke kan få tilskud fra den offentlige sygesikring, når man får behandling her på klinikken.
Her er nogle af de ofte stillede spørgsmål:
Har en statsautoriseret fysioterapeut automatisk overenskomst med den offentlige sygesikring?
– en fysioterapeut er statsautoriseret, når han/hun er færdiguddannet fra en af landets 10 skoler.
En overenskomst (ydernummer) kan kun tilfalde en statsautoriseret fysioterapeut, hvis klinikken, han/hun arbejder på har overenskomst med den offenlige sygesikring i forvejen.
Der findes ca. 2000 ydernumre i Danmark og sådan har det været de sidste 10-15 år. Der er ca. 3000 praktiserende fysioterapeuter i Danmark.
Er en klinik med overenskomst bedre end en uden overenskomst?
– Der er ingen sammenhæng mellem kvalitet og overenskomst.
En klinik med overenskomst får henvist sine patienter fra lægen og får reguleret et bestemt antal årligt af den offentlige sygesikring.
En privat kliniks eksistens, som vores, er alene baseret på kvalitet og omtale.
Kan jeg få tilskud fra Sygesikringen Danmark?
– Ja, hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark indberetter vi automatisk, men husk at sige det, når vi opretter dig i vores kalendersystem.
Kan jeg bruge en henvisning fra lægen hos ThunboHarder Klinikken?
– Vi kan bruge din henvisning til at diagnosticere din problematik, men den giver dig ikke tilskud fra den offentlige sygesikring til behandling her hos os.
Uffe Thunbo Harder, Aut. Fysioterapeut og Akupunktør